Her på hjemmesiden er samlet en stribe spændende artikler, som handler om kunstudstillinger og om samarbejde i forbindelse med kunstudstillinger.
Hvis man drømmer om at starte sit eget udstillingssted, så er det her den helt rigtige hjemmeside at følge. Her kan man blive inspireret og få konkret viden om, hvordan man starter og driver et professionelt udstillingssted, og hvordan man samarbejder med kunstnere, kuratorer, lokale aktører, samt hvordan man tiltrækker et publikum. Hvad enten man allerede har erfaring med at drive et udstillingssted, eller man er helt ny og grøn, så kan man sagtens få meget ud af at læse artiklerne.
Mange kunstnere drømmer om at få deres kunst udstillet, og hvis man formår at skabe et attraktivt udstillingssted, ja, så vil mange kunstnere være interesserede i at udstille dér. Men hvad kræves der så af et udstillingssted? Jo, der kræves en viden om især samtidskunst, og der kræves nogen administrativ og økonomisk indsigt. Derudover skal man kunne markedsføre udstillingerne, så der kommer et publikum. Meget af det kan man lære, og ellers kan man købe sig til hjælp ved at ansætte nogen, der har den fornødne erfaring.
Få afklaret succeskriterier
I forbindelse med opstart af et udstillingssted er det godt at få afklaret, hvad succeskriterierne er, og man bør også se på, hvor hård konkurrencen er fra andre udstillingssteder. Er det realistisk at drive et udstillingssted i området? Er der opbakning fra lokale aktører som f.eks. kommunen? Er der et kulturelt interesseret publikum? Hvis man kan svare ja på disse spørgsmål, så er der en større chance for, at ens udstillingssted vil klare sig fremover. Det kræver dog stadig en god portion kampgejst at lave kunstudstillinger, men dem som går i gang med det, er som oftest ildsjæle, der virkelig har en passion for kunst.
Når man har åbnet sit udstillingssted, så er det løbende samarbejde med kunstnere rigtig vigtigt. Den gode dialog og forventningsafstemning er altid godt. Hvis en kunstner har en god oplevelse på dit udstillingssted og måske oven i købet også sælger sin kunst i forbindelse med udstillingen, ja så vil de tiltrække nye kunstnere, og netværket vil voksne sig stort, hvilket er en fordel i kunstverdenen. Et godt samarbejde med kuratorer er ligeledes en vigtig forudsætning for at kunne lykkes med at skabe gode udstillinger, som tiltrækker lokalt publikum – også efter ferniseringen. Samarbejde er ganske enkelt et nøgleord, når man taler om udstillingssteder, og her må man gøre sig umage for, at det kan lykkes.